PTSD – posttraumatisk stressreaktion
Mine erfaringer omkring PTSD er opnået gennem mit arbejde i TUBA i Frederikshavn – et terapeutisk tilbud til unge mellem 14-35 år, som er vokset op i en familie med alkoholproblemer.
Ligeså har jeg arbejdet en del med voldsramte og truede kvinder gennem årene.
Traumatiske oplevelser, hvor en person et øjeblik eller i en længere periode har følt sig truet på livet, kan forekomme i alles liv. Andre traumer forårsaget af trafikulykker, operationer, svære fødsler, arbejdsrelateret stress, vold, stærkt følelsesladede erfaringer i barndommen m.m. er noget, vi alle kan risikere at komme ud for.
Symptomer på chok og traumer kan sidde i kroppen i mange år. Det kan være svært at forstå at man hele tiden er træt og ikke har overskud til de daglige ting.
Symptomerne på PTSD kan variere meget, men oftest er der nogle få grundlæggende tegn der allerede tidligt i forløbet viser sig: anspændthed, kronisk fysisk og/eller psykisk træthed, en følelse af magtesløshed, problemer med koncentrationen, hukommelsen, og ofte søvnbesvær.
Hvis ikke der bliver gjort noget ved det, kan der ofte udvikles symptomer som depression og en tendens til dyb gråd, svimmelhed, uro og mere eller mindre diffuse smerter i kroppen. Desuden overfølsomhed for sanselige påvirkninger, for eksempel for lyde, dufte, stemmer, m.m.
Det kan forklares med at ens nervesystem konstant er på vagt, som om ”noget” kan ske når som helst.
At behandle PTSD drejer sig først og fremmest om at få reguleret, eller rettere sagt omreguleret nervesystemet. Det betyder i praksis at personen i første omgang ofte må indstille sig på at tingene skal gå meget langsommere og mere roligt end de er vant til. Der skal samles et psykisk overskud, for at få dette arbejde til at lykkes.
Ligeså kan det hjælpe at fortælle oplevelsen/historien, men ikke bare gentage den. Gentagelsen i sig selv kan komme til at forstærke oplevelsen af magtesløshed og håbløshed m.m. Oplevelsen skal fortælles i små bidder, hvor man ind imellem har fokus på emner, som kan styrke personen.
Det er vigtigt med en meget nænsom terapi i et sådan forløb. ”Skynd dig langsomt” – for igen at få fodfæste.
Læs gerne bogen af Peter Levine – Væk tigeren.