Parterapi i Nordjylland

Næsten alle parforhold støder på konflikter, og parterapi kan være en hjælp til at finde hinanden igen. Ofte bliver det de samme konflikter, der kommer igen og igen:

  • Hvorfor mon? Vær nysgerrig på det!
  • Hvad har I hver især med ”i rygsækken” fra opvækst, tidligere forhold og lignende?
  • Nogle par føler, at de snakker ”forbi hinanden” eller ”den anden forstår mig ikke”

Vi har forskellige måder at udtrykke os på, også som mand og kvinde, og kan derfor nemt misforstå eller blive misforstået.

At forstå hinanden – og selv blive forstået – skaber større nærvær og glæde i et parforhold. At kende egne og den andens reaktionsmønstre er en nødvendighed for at kunne skabe forandring.

Skriv til mig  Ring til mig

Hvorfor vælge parterapi? – sådan gør det en forskel

Som psykoterapeut oplever jeg ofte, at jeg får en rolle som ordstyrer eller oversætter i starten af et forløb, for at få en dialog i gang. Senere skulle I gerne have fået nogle redskaber til bedre at forstå og lytte – og ikke mindst kendskab til jeres egne reaktioner.

Parterapi skal gerne ende med en større samhørighed og glæde.

Parterapi i Sæby, Frederikshavn, Aalborg og andre steder i Nordjylland

Jeg tilbyder konsultation i Sæby, Frederikshavn og Aalborg. Hvis I bor et andet sted i Nordjylland, er I også meget velkomne til at besøge mig.

Det er meget individuelt, hvor lang tid et forløb tager, men det vigtigste er at komme i gang. Mange venter desværre for længe, og det gør det sværere at komme tilbage til hinanden. Tøv ikke med at kontakte mig, hvis I mærker, at der er brug for hjælp.