Spiseforstyrrelser
En spiseforstyrrelse er en alvorlig ”diagnose”, og den kræver professionel hjælp.
En spiseforstyrrelse handler ikke om mad, men er i virkeligheden en forsvarsmekanisme imod nogle følelser, som ikke kan håndteres. Det er ofte en reaktion på at noget ”gør ondt i familien” eller ”i livet”.
Der er 3 former for spiseforstyrrelser:
- Anoreksi
- Bulimi
- Tvangsspisning
Anoreksi; at sulte sig, som kan medføre livstruende undervægt. Man kan have et stort ønske om at tabe sig – være tynd. Stor opmærksomhed på mad, kalorier, fedt, krop, vægt. Overdreven fysisk aktivitet.
Bulimi: Stor opmærksomhed på vægt og krop. Tænker meget på mad og periodevis grovæderi. Vægtregulering ved opkastning, ofte misbrug af afføringspiller, ofte overdreven motion og periodisk fasten.
Tvangsspisning: Store vægtsvingninger og mislykkede slankekure. Trøstespisning i hemmelighed, som medfører skam og skyldfølelser. Stigende overvægt, der resulterer i manglende selvværd, mange forbud mod yndlingsmad osv.
Når et menneske udvikler en spiseforstyrrelse, er der noget der gør ondt i livet. Der kan være noget, personen er ked af, bange for, eller vred over. Disse følelser er svære at have med at gøre, og det at udvikle en spiseforstyrrelse er en måde at håndtere følelser på. De spiseforstyrrede lukker af for kroppen og følelserne og fungerer mest i deres hoved, hvor tanker, bekymringer, bebrejdelse tager mere og mere plads.
Mange spiseforstyrrede føler ikke, de er berettiget til at eksistere og have egne behov. Det er svært for dem at være tilstede i deres egen krop og turde mærke, positive og negative følelser. Det er deres tanker, som vurderer, om de har brug for mad eller ej, snarere end at mærke efter i kroppen om der er brug for det. Ligeledes er det tankerne, som beslutter, hvorvidt de er for tykke eller tynde.
De mangler en grundlæggende accept af dem selv som menneske og er på ”overarbejde” med hele tiden at tilpasse sig i forhold til de forventninger, de tror, andre har til dem.